Opgaven udført: Jun 2012
Rebild Bakker og Rebildfesterne

Rebild Bakker besøges årligt af over 400.000 mennesker, der kommer for at opleve det smukke og varierede skov- og hedelandskab. Overalt fornemmer man historiens vingesus. I skoven og på markerne ligger gravhøjene tæt som et bevis på, at denne egn har været beboet i årtusinder. De lyngklædte bakker, der ikke havde den store værdi for Rebilds bønder, har langt tilbage i tiden været et yndet udflugtsmål. Det var dog først i 1910, da en gruppe dansk-amerikanere købte Rebild Bakker, at stedet for alvor blev kendt, også uden for landets grænser.

Den første Rebildfest fandt sted i 1912, og med undtagelse af årene under 1. og 2. verdenskrig er der lige siden blev afholdt en årlig dansk-amerikansk fest i lyngbakkerne på den amerikanske uafhængighedsdag 4. juli. Historien om Rebildfesten er beretningen om de mere end 300.000 danskere, der udvandrede til Amerika for at skabe sig en ny tilværelse. Blandt dem var der en række ildsjæle, som kunne se værdien i at bygge bro mellem den gamle og den nye verden. I spidsen stod én mand, Max Henius, der utrætteligt kæmpede for Rebild-tanken og det hedelandskab, han holdt så meget af. Dette er hele den fascinerende historie om købet af bakkerne, der blev foræret til den danske stat, som Danmarks første nationalpark, mændene bag, visionerne, festerne år for år, berømthederne, stridighederne og de mange små og sjove hændelser – kort og godt hele historien om Rebild Bakker og Rebildfesterne.  

Bogen indeholder en DVD med et nyproduceret dokumentarprogram om Rebild Bakker og Rebildfesternes historie.  
Bogen er rigt illustreret med nye og historiske fotos.  
Forfattere: Henrik Bugge Mortensen og Marianne Adamsen
Omfang: 264 sider
Format: 23,5 x 24 cm
 
Flere emner:
Link til tryksagen:
  1. Se tryksagen her
Lavet for:
  1. Forlaget Rebild
Kategori: